Hotel Damgaarden´s ferielejligheder

Midt i Ærøs pragtfulde natur ligger Damgaardens eksklusive ferielejligheder, det ideelle udgangspunkt for at opleve Ærøs herligheder.
Damgaarden ligger i rolige og naturskønne omgivelser kun 4 km fra Ærøskøbing, Danmarks bedst bevarede middelalderkøbstand.

Lejlighederne er store og rummelige, alle med to soveværelser, køkken og opholdstue. Indretningen er smagfuld og lejlighederne har alt til en afslappet ferie.



Damgaarden har en uforglemmelig udsigt over det Sydfynske Øhav. Sid på din altan eller i vores store have og nyd friskfangede rejer med en kølig hvidvin, mens solen går ned i et væld af røde farver.

Damgaarden er det ideelle sted for både afslapning og aktiv ferie. Du kan slappe af med en god bog i vores dejlige have eller på stranden et stenkast fra din leglighed. Badstranden er børnevenlig og badvandet klart og rent.

Damgaarden er også det bedste udgangspunkt for en aktiv ferie på Danmarks smukkeste ø.

Øhavstien, Danmarks længste vandresti, går lige forbi Damgaarden, du kan vælge tur og længde helt efter humør og kondition.
Vil du opleve Ærø på cykel er placeringen ideel, fra Damgaarden har du direkte adgang til Ærøs snoede og idylliske veje, at cykle herfra til Søby og tilbage over Bregninge og Voderup er en naturnæssig oplevelse, der også giver appetit til den gode middag, du tilbereder i det veludstyrede køkken eller over grill i haven. Er du til golf er Damgaarden et dejligt sted hvor man kan slappe af efter dagen på golfbanen.
Er du til ørredfiskeri, har du Danmarks bedste fiskvand lige uden for døren, fangsten kan du tilberede på vores renseplads og stege den over den store grill i haven eller få den frosset ned.

Vi byder dig velkommen til Ærø, til et ferieophold på Damgaarden, stedet hvor dine forventninger bliver opfyldt.



Lidt historie om Damgaarden
Damgaarden er tidligere blevet drevet som landbrug, men da gården brændte i 1967, valgte man kun at opføre stuehuset og bygge en ny sidefløj, som blev indrettet til restauration og motel. I 2002 blev Damgaarden total renoveret og derefter omdannet til 8 velindrettet ferielejligheder.

Fakta om vore lejligheder
Vi har 8 lejligheder med plads til 4-6 personer.
Alle lejlighederne har enten terrasse eller altan med udsigt over vandet eller vores dejlige have.
Lejlighederne har alt udstyr til en ukompliceret ferie, og harnaturligvis TV, Radio, CD spiller, Internetadgang. Køkkenet har komfur, ovn, kølefryseskab og opvaskemaskine. Vaskemaskine og tørretumbler findes i fællesrum. To af lejlighederne er indrettet så funktions hæmmede også kan nyde en dejlig ferie på Damgaarden.

Damgaarden, hvor service er centrum
Damgaarden ligger i den smukkeste natur kun en kort køretur fra Ærøkøbing. Hver weekend henter vi friskbagte rundstykker fra bageren i Ærøskøbing; kommer du uden bil henter vi både dig og bagagen ved færgen; fanger du flere fisk end du kan spise fryser vi dem ned for dig.


PS: Der vil om kort tid være muligt at købe en lejlighed på Damgaarden. De første 4 lejligheder vil blive solgt til den offentlige vurderingssum.