Aktiviteter

Liste over aktiviteter på Ærø

Skjoldnæs Fyr

Skjoldnæs Fyr er et fyrtårn, opført 1881, med roterende linser 310 meter fra Ærøs nordvestspids Skjoldnæs, og 6 km. nordvest for Søby. Det runde 22 meter høje tårn er bygget af fint tilhuggede bornholmsk granitsten og tegnet af ingeniøren Theodor Wedén.

Højde: 22 m
Åbnede: 1881
Tårnets højde: 22 m
Synlighed: Hvidt: 22

Eriks Hale

Eriks Hale Strand i Marstal har to slags hav:

Ét til hver side. Eriks Hale er nemlig en tange. På den ene side kan man bade i det stille, lune „Lille Hav“, som udgør en slags lavvandet bugt mellem marinaen og stranden – og på den anden side har man den friske Østersø. Her er også de karakteristiske badehuse i rigt mål.

Marstal Søfartsmuseum

Marstal Søfartsmuseum er er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for Ærøs Kommunes maritime kulturhistorie i nyere tid, beliggende ved havnen i Marstal på Ærø. Museet er en selvejende institution som blev grundlagt i 1929 og statsanerkendt i 1959. Siden 1980 er museet ledet af Erik Kromann.

Badehusene i Ærøskøbing

Et badehus på øen Ærø er ikke blot et badehus. Det er et samlingssted for familier, traditioner og gode stunder.

Voderup Klint

Voderup Klint er en 33 meter høj og ca et 3,5 km. lang klint på Ærø, som består af skredterrasser, der som kæmpemæssige trappetrin forbinder havet og den høje ø. Den 3½ km lange kyststrækning blev fredet i 1957, og i 1991 blev klinten yderligere klassificeret som et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde.

Marstal Havn og Marina

Marstal har Ærøs største marina med alle ønskelige faciliteter, og i behagelig gåafstand fra byens hjerte og Eriks Hale – en dejlig badestrand med fotogene badehuse i alle farver.

Ærø Museum

Ærø Museum er Ærøs kulturhistoriske museum.

Ærø Museum har til huse i den gamle Landfogedgård, Brogade i Ærøskøbing. Museets nyindrettede og moderne udstilling tegner et kulturhistorisk portræt af Ærø i dag og i går.

Lystfiskeri i verdensklasse

Ærø er en ø omgivet af godt fiskevand. Øen er 30 km lang og kun 9 km på det bredeste sted, men kan bryste sig af 80 km kystlinie, og du kan fiske havørred hele vejen rundt.

I løbet af 15 minutter kan du flytte dig fra én fiskeplads til en anden med helt andre vind- og vandforhold.

Så er vinden forkert det ene sted, kan du lynhurtigt finde et nyt sted med læ og klart vand at fiske i andetsteds på øen. Her er det nemt at nå mange forskelligartede fiskepladser.

Med god adgang til kysten omkring hele øen er det let at finde et godt, afsondret sted at fiske, uanset om du er til flue- eller spinfiskeri.

Ærø Kajak og SUP

Hos Ærø kajak & SUP, kan du leje kajakker og SUP boards, du får altid en kort intro på land, og hvis du vil lære mere kan du altid booke en instruktør time eller 2.

Vi laver IPP2 kurser, de bliver oprettet ved min 4 deltagere.

Vi har base i Marstal, men hvis du lejer fra 2 kajakker eller SUP boards  i  min. ½ dag leverer vi gerne andre steder på øen.

læs mere her https://www.visitaeroe.dk/aeroe-kajak-og-sup-gdk1005776

Golf med havudsigt

På Ærø finder du Danmarks eneste seasidebane med havudsigt fra samtlige greens. Banen er omkranset af hav til hele tre sider, er overkommelig at spille og har åbent hver dag fra solopgang til solnedgang.

læs mere her https://www.visitaeroe.dk/aeroe/oplevelser/golf-med-havudsigt

Drømmebryllup på Ærø

Ærø er hele Danmarks bryllups-ø. Romantisk idyl så langt øjet rækker og masser af amoriner i luften! Rigtig mange vælger at sige ‘JA’ til hinanden på denne smukke lille ø midt i Det Sydfynske Øhav og vi forstår dem så udmærket.

Læs mere her https://www.visitaeroe.dk/aeroe/oplevelser/droemmebryllup-paa-aeroe

Der er mange måder at opleve Ærø på. Er du afsted med familien, vil legepladserne nok være det helt store hit, hvor naturområderne kan føles som balsam for sjælen, hvis du er på rekreationsferie. Uanset, finder du her en lang række forslag til at nyde Ærø mest muligt.

Se flere oplevelser her www.visitaeroe.dk